Gå til hovedindhold

Verdensmål 1: Struer

Kunstnerduo: Bo Karberg & Birgit Løkke

  • Læs op

Indhold

    Ovenfor: Film om Verdensmålsgavlen i Asp, Struer Kommune

    Kunstner

    Bo Karberg (f. 1955). Langt ude på Stevns – ad de sidste små veje før skov og strand – ligger Gjorslev Savværk. Og midt inde på savværksområdet befinder sig et imponerende værksted, Bo Karbergs atelier. Man tager ikke fejl, området er prydet med fantasifulde glas-, metal-, sten- og vandskulpturer, der viser vej til den energiske og særdeles opfindsomme kunstner.

    Bo Karberg hører til de få i Danmark, som gang på gang har deltaget i internationale symposier for land art eller ”ecological art”. Bo Karbergs foretrukne rum er naturen, og han tænker og opererer stedsspecifikt. Rum og kunstværk er ét. Han har arbejdet, opstillet og udstillet i Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige, Korea og Estland.

    Udtrykket er graciøst og søger det enkle.

    Iblandt tages afsæt i forhistorisk - arkaisk kunst, som inspirerer til helt nutidige værker og installationer. Moderne teknologi og metode er i spil, og publikum inviteres ofte til interaktivt at være en del af værket.

    Birgit Løkke (f. 1967) er percussionist og komponist og har spillet i mange forskellige sammenhænge, fra solokoncerter til bigbands, i ind- og udland. Hun komponerer musik til film og teater. Birgit Løkke har de seneste år udviklet egne projekter – musikdramatiske værker, hvor kunst og videnskab forenes.

    Birgit Løkke har fx været med som percussionist i Savage Rose og Marilyn Mazurs Percussion Paradise og er modtager af Sonnings Musikpris. Hun har desuden arbejdet sammen med fx Pasteur Instituttet i Paris, geologer og seismologer, skuespillere og andre kunstnere.

    Om Værket

    Kunstner Birgit Løkke skriver om lydværket:
    'Jeg har komponeret lydlandskaberne til Bo Karbergs lydkunstværk Jordens Sang ud fra rammen Skønhed. Der hvor skønheden er, er der godt at være. Sult er grimt - at nogen sulter i dag, er utilgiveligt, da der er nok til alle og hvis vi forstod her på denne klode at føle en dybtliggende samhørighed og et ansvar for hinanden og lod det skønne både i tanke og handling være ledestjernen, ville kloden have det godt, både dens forunderlige natur og alle dens beboere.

    Jeg har skabt små enkeltstående lyd-stemninger, hvor både natur og kultur taler sammen; hvor børn filosoferer om stort og småt og om hvad det vil sige at være menneske, og hvor fuglene, hvalerne og oprindelige kulturers instrumenter høres, hvis man gir’ sig tid -  lytter og ser. Vi må gå i dialog med verden, for at kunne tage ansvar for den - og hinanden.'

    TAK TIL

    Statens Kunstfond    Den Jyske Kunstfond    Region Midtjylland  

        Kulturlaboratoriet     Struer Kommune  

    Alle de lokale samarbejdspartnere og sponsorer
    Min Købmand i Asp - Sound Art Lab - Sound Hub Danmark - Lydens By værkstedet - Struer Bibliotek - Kunstrådet i Struer - Linde og omegns Borgerforening - Asp Borgerforening - Ølby/Fousing Borgerforening - Vejrum Borgerforening - Asp Invest - Areco Profiles

    Logo - Den Jyske Kunstfond